Mellem klassiske dyder og digital disruption: God ledelse = god kommunikation

Værdien af godt kommunikationsarbejde vil stå skarpere frem i de kommende år i Danmark – og de klassiske dyder for godt kommunikationsarbejde, de vil bestå.

At holde fast i selve kernen, i indholdet, konteksten og forretningsværdien af det, der skal formidles for din organisation. At være i stand til at forstå, analysere og skrive den skarpe tekst, der skal ligge til grund for kommunikationsarbejdet.

Efter over 20 år som kommunikationschef i forskellige organisationer ser jeg stadig dette, som den helt afgørende forudsætning for morgendagens kommunikationsafdeling.

Ja, medieverden er i total disruption, og ingen ved egentlig, hvor det lander. Min generation er den sidste for hvem, den trykte avis var en del af dagligdagen, og aftenens tv-program er allerede ved at blive ligegyldigt, for man kan se, hvad man vil hvor som helst.

Også kommunikationsafdelingen befinder sig midt i en omfattende disruption. De store hjemmesideprojekter og traditionelle kampagner vil gradvist forsvinde. Det klassiske pressearbejde får mindre betydning, og morgendagens organisation bliver sit eget medie. De sociale medier skifter gradvist form mod noget, som morgendagens chefer er nødt til at forstå og beherske.

I morgen er allerede i dag – morgendagens chefer forstår og behersker sociale medier

I går blev de sociale medier overladt til studentermedhjælpen i kommunikationsafdelingen, i dag bliver de overladt af direktionen til kommunikationsafdelingen. I morgen bliver de en integreret del af organisationen.

Kig til USA, hvor U.S. State Departement med en gigantisk global social medie afdeling for længst har forstået, at kommunikation er magt, og at i morgen allerede er i dag. Ja, vi er bagud i Danmark.

Der er brug for at rykke organisationernes forståelse af hvad digital disruption betyder

I min verden som kommunikationschef forsøger jeg at følge med forandringerne og at implementere dem i den organisation, jeg er ansat i. Det er klart, at der er brug for unge kræfter, for digitale indfødte i kommunikationsafdelingen og i organisationen. Ellers er det ikke muligt.

Det er også klart, at der er brug for at rykke organisationens forståelse af, hvad den omfattende digitale disruption betyder for organisationens dagligdag og kommunikation.

Samtidig kan jeg med min erfaring konstatere, at kernen i det gode kommunikationsarbejde består. Nogle af de fine ord i branchen taler om ”content marketing” og om ”storytelling”.

Fundamentet – forretningsmålet og den gode tekst – det skal være i orden

For mig har det altid været indbegrebet af godt kommunikationsarbejde –  at kommunikationsarbejdet tager afsæt i indholdet af og missionerne med den kerneforretning som min organisation arbejder med. Og ikke i alt muligt andet.

For mig har det også altid været klart, at det er afgørende for en kommunikationsafdeling at tage afsæt i kompetencerne til at analysere og forstå enhver given sag, faglighed eller situation og derudfra forfatte korte, præcise artikler og tekster.

Derfra udspringer alt det andet. Ja, billeder og video tager over i mediefladen, og budskaberne og teksterne bliver kortere og flygtigere overalt. Og der flytter kommunikationsafdelingens arbejde også over og ind – men afsættet har ikke ændret sig.

Fundamentet – og de gode tekster at arbejde ud fra – det skal være i orden.

De organisationer der forstår at følge med her – de vinder

Når jeg på KVUC som kommunikationschef her i foråret 2016  udvikler nye markedsføringstiltag for KVUC, så tager det afsæt i et længere forarbejde.

I et arbejde med at koble organisationens strategi med en ny grundfortælling og en ny kommunikationsstrategi og i en række  tekstproduktioner som fundamentet for markedsføringen – nogle af dem lanceret som længere interviewartikler og videointerviews under overskriften #storyofkvuc.

Indhold, værdier og strategi kommer først. Så det gode og klare tekstfundament. Og så direkte ind i den digitale disruption uden at vide, hvor det egentlig lander.

Det er, hvad jeg tror, på som kommunikationschef i 2016. Det er ikke blevet lettere at være kommunikationschef.

Men det er blevet sjovere, for den digitale disruption fører også til, at betydningen af godt kommunikationsarbejde i de kommende år vil stå skarpere frem.

At god ledelse = god kommunikation.

Min påstand er, at de organisationer der formår at følge med her – det er dem, der vinder.

Miljødebattens danske tilstand – min blog på DenOffentlige

Efter ti år væk fra miljøområdet har jeg besluttet mig for at skrive om miljø igen i min personlige blog på DenOffentlige. Alt hvad jeg skriver og alle mine synspunkter står selvfølgelig helt for egen regning. Nedenfor her samler jeg mine indlæg op løbende – pr. 23 januar 2015 er her de fire første indlæg samlet. 

Indlæg 1, 15. december 2015: 

Miljødebattens danske tilstand: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø

Mens verdens ledere juber over en historisk enighed på klimaområdet efter COP 21 i Paris, så ulmer den politiske uenighed i Danmark tilsyneladende. Er miljødebatten som i 2001 ved at lande midt i et ideologisk opgør, og er det smart for Danmark?

Jeg var redaktør i Miljøstyrelsen i 2001, da Anders Fogh Rasmussens nye regering gennemførte store nedskæringer på miljøområdet. To år senere, i 2003, slog statsministeren fast ved Venstres landsmøde: “Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere af regeringens miljøpolitik”. 

FREMTIDENS NYE GRØNNE ØKONOMI SOM AMERIKANERNES MÅNELANDING

Fem år senere – året før Danmark i 2009 var vært for FN’s klimatopmøde – erklærede Anders Fogh Rasmussen ved Venstres Landsmøde i 2008, at han havde taget fejl og sagde bl.a.:

  • Jeg skal være helt ærlig over for jer og bekende, at jeg har meget længe hørt til dem, der var sådan lidt i tvivl om det der med klimaet.
  • Det vil være meget kostbart for mennesker og naturen at lade være med at handle.
  • Vi skal gøre Danmark helt fri af fossile brændsler som olie, kul og gas og skabe en grøn vækstøkonomi i Danmark.

JEG HAR ALDRIG FORSTÅET, HVORFOR MILJØ- OG KLIMADEBATTEN SKAL ENDE I EN IDEOLOGISK KRIG

Anders Fogh Rasmussen sagde, at mange hos Venstre nok har været lidt fodslæbende på miljøområdet og sammenlignede fremtidens nye grønne økonomi med amerikanernes månelanding.

Statsministeren sagde bl.a. med henvisning til den amerikanske præsident Kennedy først i 1960’erne og hans vision om mennesket på månen:

“Og mit synspunkt det er, at når menneskeheden er i stand til at landsætte en mand på månen, så er menneskeheden også i stand til at udvikle en ny økonomi der ikke er så afhængig af fossile brændsler, som den vi har i dag. Og det er lige præcis, dette vi skal sætte os som mål. Dette at udvikle en ny grøn økonomi, det er vor generations og næste generations store månelandings projekt”.

Det er desværre ikke lykkes mig at finde talen i sit fulde omfang andre steder end på fagbladet Ingeniørens hjemmeside gengivet her under “Fakta – læs statsministerens miljøtale”. 

BLÅ BOKS GRØNNE REALISME – SLÅR HISTORIEN EN SLØJFE TILBAGE?

Jeg skal indrømme, at jeg på mange måder var lettet, da jeg hørte talen. Jeg har aldrig forstået, hvorfor miljø- og klimadebatten skal ende i en ideologisk krig, og hvorfor man tilsyneladende skal erklære sig som enten “del af rød blok” eller som “dommedagsprofet” for at se miljø og klima som afgørende for både klodens og menneskets fremtid og som et nationalt forretnings- og vækstområde med stort globalt potentiale for Danmark og danske virksomheder.

Er det ved at ske igen? Slår historien en sløjfe tilbage til fuglen, fisken og frøen, når en ny regering med den samlede blå blok som støtter taler om behovet for “grøn realisme”, og når miljøområdet i Danmark i dag er lagt sammen med fødevareministeriets område – et i internationalt perspektiv ganske markant skridt ned af ranglisten.

Ja, lige efter blå bloks sejr ved folketingsvalget i juni 2015 talte Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance igen om at sætte Bjørn Lomborg på finansloven – bl.a. omtalt den 10. juli på DR under overskriften Blå blok vil have Lomborg tilbage på finansloven”.

I grunden et opsigtsvækkende forslag i en tid med  fokus på behovet for offentlige besparelser, at netop denne ene person skulle have sin egen bevilling – og at det var vigtigt at få talt om netop det emne så hurtigt. Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt udtalte bl.a. “Der er brug for flere stemmer i klimadebatten. Den er for ensidig og lidt for elitær”.

GLEM ET ØJEBLIK HVOR ENIG ELLER UENIG DU ER I REGERINGENS POLITIK – DET ER IKKE DET, DETTE INDLÆG HANDLER OM 

Kære læser – glem et øjeblik hvor enig eller uenig du måtte være i regeringens politik. Det er ikke det, dette indlæg handler om. Spørg i stedet, også med kommunikationsbrillerne på:

Er det i grunden et smart internationalt signal at sende for Danmark igen at gøre miljødebatten til et ideologisk opgør i en tid, hvor der globalt set sker præcis den modsatte bevægelse – eksemplificeret aktuelt med den historiske enighed ved COP 21 i Paris.

Måske det ville være interessant for den danske miljødebat at erindre Anders Fogh Rasmussens tale fra 2008 og spørge, om ikke det er værd at notere sig en lære af forløbet fra 2001 til 2008.

CITAT AF VENSTRES STATSMINISTER: “LAD OS IKKE BETRAGTE GRØN POLITIK SOM EN OMKOSTNING, MEN SOM EN GEVINST”

Et ideologisk opgør, der den gang på mange måder syntes afsluttet, med statsministerens tale, hvor han med nationale briller også erklærede:

“Lad os ikke betragte grøn politik som en omkostning, men som en gevinst. Det er på det grundlag, vi nu skal skabe ny vækst i Danmark”.’

Tankevækkende læsning i 2015, ikke sandt? Måske kan vi lære noget af historien?

Indlæg 2, 3. januar 2016:

Da Danmark smed en global førerposition: Farvel til klimaduksen og goddag til milliardtab

Ikke så snart har hele Verden valgt mere eller mindre at adoptere dansk klimatænkning gennem årtier, før Danmark selv opgiver den frontløberposition, vi så flot har opbygget, indtaget, dyrket og ikke mindst investeret milliarder i.

Besynderligt af to årsager. For det første svarer det til at Novo Nordisk dropper dele af sin forskning og erfaring med diabetes for at rette interessen mod noget andet. For det andet sætter vi os på en sidelinie med mindre politisk og diplomatisk indflydelse.


Regeringen valgte i finansloven for 2016 at nedskære miljø- og klimaaprogrammer med over 300 milioner kr. Sammenholdt hermed steg dansk eksport på området med knap 7 milliarder kr. fra 2013 til 2014.

Det er svært at forstå rationalet. Også Dansk Industri har rejst kritik – fx i en artikel i Berlingske.

Læs også “Miljødebattens danske tilstand: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø…!”

Tidligere folketingsmedlem Steen Gade er måske en af de danskere, der har deltaget i flest klimatopmøder. COP 21 i Paris var hans tolvte, siden han første gang deltog ved Kyoto-mødet i 1997. Steen Gade deltog i COP 21 som rådgiver for Nordisk Råd.

“Selv i perioden fra 2001-2008, hvor Anders Fogh regeringen ønskede at gøre op med miljøområdets betydning, så havde Danmark stadig en fremtrædende plads. I Paris eksisterede Danmark bare ikke. Det har jeg aldrig oplevet før”, fortæller Steen Gade.

Kritik af regeringens nye klimasignaler fra mange 

Regeringen har gjort en del ud af at forklare, at ønskerne om nedskæringer på fx klimaforskning og klimamål er nødvendige økonomisk. Alle skal spare, og vi er stadig i front internationalt, har det lydt flere gange.


Besparelserne har været kritiseret markant fra flere sider, herunder af fx EU’s tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, af direktører fra vindmølleindustrien og Grundfoss og af DTU’s rektor. Læs bl.a. artiklen i Politiken “Finansloven er blevet det grønne slagtehus”  og artiklen i Børsen “Grønne nedskæringer under angreb fra egne”.

Danmark blev i Paris hånet af et stort antal internationale miljøorganisationer og fik overrakt en lidt flatterende “Fossilpris”, mens norske, svenske og finske ministre samtidig spillede en nøglerolle ved forhandlingsbordene. Læs bl.a. artiklen i Berlingske “Danmark hånes på klimatopmøde for at sænke ambitioner

Fransk topdiplomat: Vi skal bare gøre det modsatte af Danmark

En fransk topdiplomat udtalte i New York Times samtidig, at hvis vi skal lykkes i Paris, skal vi bare gøre al det modsatte af, hvad Danmark gjorde ved klimatopmødet i København i 2009. New York Times skriver bl.a., at “dårligt diplomati fra danskernes side var en af de største årsager til de fejlslagne forhandlinger i København”. Læs bl.a. artiklen på tv2.dk “Topdiplomat sviner Danmark – gjorde alt forkert”.

Fra at være anerkendt som førende til at blive omtalt som et dårligt eksempel

Sagt på en anden måde – fra at være anerkendt som førende på klimaområdet til at blive omtalt som et dårligt eksempel. Det er noget af en ændring, der er sket med den internationale omtale af Danmark på miljøområdet på ganske kort tid.

Steen Gade mener ikke, det bør undre regeringen og danskerne, at dette skete i forbindelse med klimatopmødet i Paris:

“Hele stemningen omkring COP 21 var, at nu skal det lykkes. Når Danmark præcis samtidig markerer sig med, at vi vil gøre mindre, så bliver der lagt mærke til det. Det får konsekvenser for, hvordan Danmark opleves og omtales. Hele tonen på COP 21 er, at alle skal gøre mere og hurtigere. Så kan det være lige meget, om man stadig ligger i toppen internationalt med nogle indsatser. Det er de politisk signaler, det handler om. Der må man være klar over, at Danmark har chokeret, og at udlandet har lagt mærke til det”, siger Steen Gade.

Det er nu, vi skal gribe mulighederne – Danmark kan stadig være i front

Steen Gade glæder sig over resultatet i Paris – og over at andre gjorde det godt. Og han vil gerne fortælle den gode fremadrettede nyhed også:

“Danmark kan stadig være i front. Det er nu, vi skal gribe mulighederne og ikke vende tilbage til den miljøideologiske konflikt i 0’erne”, pointerer han.

Som et tankevækkende “ps” til diskussionen om Danmarks rolle er her et citat af den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer i kølvandet på de besparelser på den danske miljøstøtte til Østeuropa, som Anders Fogh regeringen gennemførte efter regeringsskiftet i 2001:

“Hvis man gennemfører de drastiske nedskæringer, ryger Danmarks troværdighed, ligesom danske virksomheder vil miste en del af den markedsposition, de har opnået på miljøområdet især på grund af den danske hjælp” (finans.dk: Hoffmeyer slår alarm over miljøbesparelser)

Et relevant spørgsmål er jo så – kunne eksporten i de efterfølgende år være blevet endnu større, hvis nationalbankdirektørens advarsel var blevet hørt?

Sagt på en anden måde er der efterhånden historisk belæg for, at den danske satsning på miljøområdet også kan være en god økonomisk forretning for Danmark, og at en front mellem rød og blå blok i Folketinget om miljøområdet ret beset burde høre hjemme i historiebøgerne.

Diskussionen må handle om hvordan – ikke om og hvorfor. Om visioner og muligheder og om hvordan vi samles om at fastholde vor lands internationale stemme og position.

Selv vi hvis glemmer de store miljødebatter og tager afsæt i eksporttal fra Danmarks Statistik…

En af mine missioner med denne blog om miljø er at netop at rejse spørgsmålet: Tænk hvis vi i Danmark ikke vælger at lade miljødebatten handle om et ideologisk opgør men i stedet vælger at tage et decideret offensivt afsæt: Hvordan kan vi udvikle visionen om miljøområdet til gavn for Danmark og danske virksomheder?

Ja, selv hvis vi glemmer de store miljødebatter om menneskets og klodens fremtid – om global opvarmning, om biodiversitet, vandmangel og dommedagsprofetier – så kan vi nøgternt tage afsæt i tal fra Danmarks statistik, der viser, at den samlede grønne dansk eksport i 2013 udgjorde 65 milliarder kr. og i 2014 72 milliarder kr.

I en tid hvor alle taler uden stop om økonomiske udfordringer i Danmark, om effektiviseringskrav og besparelser og om problemer med at opretholde velfærdssamfundet, må det være på høje tid at sætte fokus på den grønne branche på nye måder.

Og undlade at optrappe en meningsløs ideologisk krig.

Indlæg 3, 10 januar 2016:

Danskerne ønsker flere økologiske varer – hvorfor taler vi ikke meget mere om dette?

Det er opsigtsvækkende, at regeringen lige før jul offentliggør en ny fødevare- og landbrugspakke, som:
  • Tilsyneladende bryder med mange års bredere politisk enighed på vandmiljøområdet.
  • Med et bagtæppe om behovet for “grøn realisme” ikke lægger meget vægt på at omtale succesen med økologiske varer i Danmark.

Pakken blev vedtaget med snævert flertal i blå blok og modtog med det samme hård kritik, ikke bare fra rød blok, men også fra Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.

Læs bl.a. artiklerne “S og R: Sort dag for det grønne Danmark, “Naturforening: Miljøet får en på siden af hovedet” og “Øko-formand: Regeringen må være miljø- og markedsblind

Jeg kan selvfølgelig ikke vurdere planens detaljer. Der kan være masser af fornuft rundt omkring i pakken. Det er ikke min kompetence at gå ind i.

Mit ærinde er, at lanceringen af pakken synes at være endnu et tegn på, at regeringen og blå blok tilsyneladende bryder mange års bred national enighed om en række store danske miljøindsatser.

På den måde kan lanceringen af pakken ligge i tråd med de nye toner fra regeringen og blå blok på klimaområdet.

Læs også: Da Danmark smed en global førerposition: Farvel til klimaduksen og goddag til milliardtab

Bagtæppet for fødevare- og landbrugspakken ligger i forlængelse af en kronik af de tre partiledere fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i JyllandsPosten tilbage i november 2014 med overskriften “Mere vækst med grøn realisme”.

De tre partiledere skriver her:

“I vores iver efter at sikre naturen, miljøet og en bæredygtig produktion har vi skubbet hensynet til vækst i erhvervet i baggrunden. Det er på tide at ændre den balance og de prioriteter en smule”.

Miljøorganisationerne er blevet markant svagere til at sætte dagsorden

Som ps kan man konstatere, at den nærmest fraværende debat om de markante ændringer af linjen på miljøområdet i Danmark synes at være et vidnesbyrd om, at miljødebatten i Danmark ikke er særlig stærk i disse år, at mediernes interesse for miljø er faldet, og at miljøorganisationerne er blevet markant svagere til at sætte dagsorden.

Lige bagved alt dette er det opsigtsvækkende, at den markante succes med økologisk produktion i Danmark slet ikke nævnes i partiledernes indlæg i 2014, og at økologien heller ikke får megen opmærksomhed ved lanceringen af den nye pakke i december 2015.

Hvorfor er det opsigtsvækkende? Jo, da jeg i 1990’erne var redaktør på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, ville mange kredse have kaldt spådomme om disse nyheder i 2015 som det rene fantasteri:

Markant vækst i salg af økologiske varer. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser fortsat markant vækst i det samlede salg af økologiske fødevarer og drikkevarer. Især salget af kød, frugt og grøntsager er steget markant og udgør nu en omsætning på 6,4 milliarder kr. Priserne på de økologiske varer er samtidig faldende. Opgørelsen er omtalt på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Økologi er et af de få vækstområder. Salget af økologiske varer udvikler sig nu så hurtigt, at store virksomheder som Arla, Carlsberg og Danish Crown udtaler sig om behovet for at producere mere og udvikle flere økologiske produkter. Økologi er et af de få vækstområder, lyder det. Virksomhederne udtaler sig i Politikens artikel “Virksomheder begynder at se fordele i at udvikle øko-varer”. 

Efterspørgslen er stigende. Fra Landbrug og Fødevarer, fra dansk landbrugs højborg på Axelborg, udsendes pressemeddelelse om, at det synes realistisk at nå de politiske mål om at fordoble det økologiske areal i Danmark inden 2020. Det var ikke, hvad de forventede, skriver de ærligt, men efterspørgslen fra forbrugere og eksportmarkeder er markant stigende. Denne pressemeddelelse og flere andre relevante kan læses på Landbrug og Fødevarers hjemmeside.

Så – undskyld jeg tillader mig at spørge – hvad er grøn realisme egentlig?

Læs også: Miljødebattens danske tilstand: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø…

Hvem anså disse resultater som mulige at opnå, da den første økologiske mælk kom på varehylden?

Var det grøn realisme? Hvad er grøn realisme i dag? Hvad er grøn realisme i morgen?

Er der nogen modsætning i at diskutere miljøsituationen i det samlede landbrug og herunder de forskellige dele i fødevare- og landbrugspakken og samtidig tale højt om at satse på endnu flere økologiske varer?

Hvis svaret er – nej, der behøver ikke være nogen modsætning – skal alle parter så ikke skynde sig at blive enige om at tale rigtig højt om og diskutere, hvordan vi får skabt endnu mere økologisk produktion?

Indlæg 4, 23. januar 2016:

Øko-millionær: COOP har vist vejen for global førsteplads

Økonomi bliver brugt som argument imod økologi. Men det regnestykke holder ikke, hævder Ross Jackson, der blev mangemillionær på salget af Urtekram.

Her er et spørgsmål: Når Danmark er verdensmester i økologi, og verden efterspørger mere økologi, hvorfor er al fokus så ikke rettet ind på det?

Endnu et: Dansk landbrug har økonomiske problemer, politikere og erhvervsliv efterlyser vækstpotentialer. Hvorfor er al fokus så ikke rettet ind på et område, hvor vi allerede er verdensmestre?

Eller som den danske øko-millionær og succesfulde forretningsmand, Ross Jackson siger:

“Tænk hvis miljøområdet og økologisk produktion ikke blev udviklet på trods. Hvad ville der så ske?”.

COOPs administrerende direktør, Peter Høgsted, skrev i efteråret 2015 et indlæg, hvor han kritiserede regeringen for at neddrosle ambitionerne for økologi i Danmark.

“Det bekymrer COOP, hvis der ikke satses yderligere på økologisk omlægning og støtte hertil”, skrev han og efterspurgte en vision fra regeringen.

Direktøren slår fast, at COOP holder fast i deres visioner. Det er da også synligt på min mælkekarton, hvor der står, at  “COOP har en vision om at gøre Danmark dobbelt så økologisk og lukke en hel million flere dyr ud under åben himmel”. Erhvervslivet har altså visionerne allerede og vil holde fast i dem.

Derfor er Ross Jackson interessant, for han har allerede vist vejen og vist, at man kan tjene penge på økologi. Han repræsenterer noget af den mest revolutionære miljøtænkning og er samtidig et ærkeeksempel på en kapitalistisk succes. Han kom til Danmark i 1960’erne og blev hyret af flere af Danmarks største virksomheder, både industriforetagender og banker, herunder Mærsk McKinney Møller personligt, til at udvikle avancerede IT-baserede løsninger.

SVENSK SELSKAB KØBTE URTEKRAM FOR 215 MILLIONER

Ross Jackson blev gennem årene mere og mere optaget af miljøområdet, og i 1987 etablerede han Foreningen “Gaia Trust”, der i dag støtter et netværk af økosamfund verden over. Ross Jackson blev ekspert i valutahandel og købte forretningen Urtekram sammen med Gaia Trust.

En truende økonomisk situation blev vendt, og han solgte virksomheden i 2015 for et trecifret millionbeløb til det svenske selskab Midsona, der er en af de førende virksomheder i Norden indenfor helsekost og personlig pleje.

Bl.a. hans engagement på miljøområdet fik ham til som privatperson at støtte Alternativets valgkampagne til Folketinget med to millioner kr. grundet deres fokus på bæredygtig omstilling – som bl.a. omtalt i en artikel i JyllandsPosten i juni 2015.

ØKONOMIEN HAR ALTID VÆRET DET VIGTIGSTE ARGUMENT IMOD ØKOLOGISK PRODUKTION

Landbrug og Fødevarer udsendte den 7. december 2015 pressemeddelelse om, at “Dansk økologi hitter i udlandet”. 2014 blev endnu et rekordår med en stigning i eksporten på 12 %.

Jeg spørger Ross Jackson, hvem der i grunden kan være imod denne udvikling. Der bliver meget stille et godt stykke tid.

“Ja, hvordan kan man være imod – det ved jeg faktisk ikke”, svarer han og pointerer, at økonomien altid har været det væsentligste argument, der er blevet brugt imod økologien – men at det økonomiske regnestykke efter hans opfattelse bliver sat forkert op.

EN AHA-OPLEVELSE DA SMÅ MEJERIER OG SLAGTERIER LUKKEDE

En af Ross Jacksons aha-oplevelser da han startede sit succesfulde færd som forretningsmand i Danmark, stammer netop fra dansk landbrug. Han blev i 1968 hyret som konsulent af Landbrugsrådet til at lave en analyse af, hvad der skulle ske med danske slagterier og mejerier.

Landbrugsrådet endte med at implementere alle forslagene, der indebar en kraftig reduktion i antallet af slagterier og mejerier i Danmark. De små slagterier og mejerier lukkede i lokalsamfundene.

DE EKSTERNE OMKOSTNINGER BLEV SLET IKKE INDREGNET

“Meget senere gik det op for mig, at det, der skete, indebar et gevaldigt dilemma. Det der reelt også skete var, at når de små virksomheder lukkede, så betød det også, at lokalsamfundene omkring slagterierne og mejerierne lukkede ned. Arbejdspladserne og aktiviteterne forsvandt, men disse eksterne omkostninger blev jo slet ikke indregnet i det samlede regnskab for beslutningerne i 1968,” konstaterer Ross Jackson.

VILLE NOK DUMPE EN HEL DEL STUDERENDE FRA CBS

Hvorfor er eksemplet interessant? Jo, det er det, fordi det ifølge Ross Jackson ikke er muligt at sammenligne udgifterne mellem økologisk produktion og industrilandbrugsproduktion, når alle omkostningerne ikke bliver indregnet.

Faktisk ville Ross Jackson, hvis han var professor på CBS, nok også dumpe en hel del studerende, der ikke afskrev kapital som fx kvaliteten af grundvandet og af muldjorden i beregningen af afkast, når de sammenligner industrilandbrug og økologisk jordbrug.

“Hvis kapitalen forsvinder eller forringes, går det jo ud over forretningen”, konstaterer Ross Jackson.

Det bemærkes, at Aarhus Universitets Forskningscenter Foulum i december 2015 i en ny undersøgelse omtalt af Danmarks Radio advarede mod, at industrilandbruget udpiner den danske muld.

VAR DET DEN RIGTIGE BESLUTNING FOR NATIONEN DANMARK?

Ross Jackson understreger, at det godt kan være, at det for slagteribranchen og mejeribranchen isoleret set var en økonomisk rigtig beslutning at lukke de lokale virksomheder – men var det den rigtige beslutning for lokalsamfundene – og for nationen Danmark, hvis alle omkostningerne blev gjort op, spørger han.

Ifølge Ross Jackson bør dansk industrilandbrugs økonomiske regnskab fx også indregne udgifter til vandmiljøplaner, ligesom det bør indregnes, at dansk landbrug fortsat modtager store tilskud fra EU. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside fik dansk landbrug i 2013 7,2 milliarder kr. i støtte. Beløbet forventes i 2020 at ligge på ialt 6,6 milliarder kr.

DA PRISEN PÅ ØKOLOGISK MÆLK I 1990’ERNE BLEV SAT NED, BLEV UDVIKLINGEN AF ØKOLOGIEN SAT I GANG

Et andet spørgsmål omkring økonomi og økologi er selve prisen på de økologiske produkter hos forbrugerne.

“Da COOP tilbage i 1990’erne fra den ene dag til den anden sænkede priserne på økologiske mælk, satte det gang i udviklingen af økologien. Eksemplet er tankevækkende. Tænk hvis vi reducerede priserne på de økologiske produkter for alvor, ville alt så ændre sig?”

“Vi får nok svært ved at reducere momsen på økologiske fødevarer på grund af indviklede regler i EU, men hvorfor ikke udfordre EU, når reglerne er så indlysende forkerte? EU kan måske ikke stoppe, hvis Danmark ønsker at finde nye farbare veje for at støtte udviklingen af økologisk produktion,” spørger Ross Jackson.

HVAD MED OM ALLE GEMMER IDEOLOGIERNE LIDT TIL SIDE OG MØDES I EN NY MILJØDEBAT?

Jeg kan ikke lade være med at tænke..

Hvad med at sætte personlige forretningssucceser bag økologien sammen med beslutningstagere og erhvervsledere med det ene mål at diskutere konkrete muligheder for, hvordan succesen med økologisk produktion kan udvikles mest muligt?

Hvad med om ideologierne på alle sider af bordet blev gemt lidt til side?

Hvis den ene idelogi fx taler om ”kødfri dage, sælg din bil eller lev som Bonderøven”, den anden ideologi taler om ”det grønne går for vidt, vi er trætte af dommedagsprofetier”, den tredje ideologi taler om ”det handler om at sælge flere svin” eller den fjerde ideologi taler om noget helt fjerde.

Ja, så risikerer det at ende i, at folk råber fra hver sin side af bordet. Hvad med at mødes om den fællesnævner at sætte fuld fokus på en ny og offensiv miljødebat om, hvad vi i Danmark konkret kan gøre her og nu for at udnytte og udvikle en dansk verdenssucces endnu mere i et samarbejde mellem offentlige og private aktører bakket op af et nationalt politisk lederskab.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre – hvad er argumentet imod egentlig?

 

Hold det simpelt, dumme – kronik er stadig højaktuel!

For et år siden skrev jeg kronik i Berlingske om noget af det afgørende i digitaliseringen af Danmark. Nu indgår kronikken i en ny grundbog i dansk til erhvervsuddannelserne.

Undervisningsbogen er beregnet til dansk A niveau og indeholder afsnit om sprog, litteratur og medier. Bogen følger den gymnasiale bekendtgørelse til brug for merkantile eux-forløb og opfylder de krav, der er til fagets kernestof og faglige mål.

I min kronik beskriver jeg, hvordan digitaliseringen af vores kommunikation med hinanden tager fuld fart, og at man skal passe på, at digitalisering ikke er et mål i sig selv. Mens vi griber mulighederne, er der så en risiko for, at vi en dag vil vågne op og spørge os selv – hov, hvad var det nu egentlig, vi smed ud med badevandet?

Husk det gamle amerikanske flådeprincip

En af de ting jeg kommer ind på er, at god kommunikation og god ledelse er direkte relateret til hinanden – og at man i digitaliseringen af Danmark kommer langt ved at skrive sig forklaringen på den amerikanske flådes gamle designprincip fra 1960 – »Keep it simple, stupid« (KISS)– bag øret:

»KISS-princippet fastslår, at de fleste systemer arbejder bedst, når de holdes enkle snarere end komplekse. Derfor bør enkelhed være et nøglemål i designet og unødvendig kompleksitet bør undgåes.«

Den digitale revolution åbner mulighed for at skabe avancerede løsninger og komplicerede systemer. Kan svaret nogle gange være mere simple løsninger og at prioritere de digitale projekter lidt anderledes? Selve målet er vel ikke at digitalisere – digitalisering er et middel til at nå målet.

Som eksempel kan et nyt Skoleintra aldrig blive svaret på at skabe bedre kommunikation mellem skole og forældre. Et fokus på, hvordan systemet til kommunikation anvendes, og hvad der rent faktisk kommunikeres mellem skoler og forældre – det er den afgørende forudsætning for succes, også for det digitale system.

Måske der faktisk kan høstes større gevinster, hvis der prioriteres lidt flere af ambitionerne og ressourcerne fra de store digitale projekter over i at sikre god kommunikation i og omkring systemerne fra udvikling, implementering og til anvendelsen i dagligdagen.

Læs hele kronikken her – bragt i Berlingske Tidende i oktober 2014

 

 

#storyofkvuc – hvorfor er voksenuddannelse vigtig?

Hvad laver en institution som Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)?Det er der nok en del, der ikke rigtig ved – det vil jeg gerne være med til at gøre noget ved.  Derfor sætter vi nu et personligt ansigt på nogle af de voksne, som KVUC hjælper med at tage et nyt skridt videre i livet.

Nogle kalder det storytelling, andre kalder det content marketing – jeg kalder det, at jeg vil have, at kommunikationsarbejdet tager afsæt i organisationens hjerte, strategi, mission og daglige virke – og det kalder jeg også for god ledelse!

Jeg har som kommunikationschef for en nyoprettet afdeling i  2015 sat fokus på at formidle en række kursisters personlige fortællinger – vi lancerer dem løbende under #storyofkvuc på Facebook og Twitter og deler dem også her på Linkedin.

Fælles for de kursister vi har interviewet er, at de har sagt ja til at stille op, fordi de gerne vil være med til at inspirere og hjælpe andre til at tage et vigtigt skridt videre i livet.

Fortællingerne giver samtidig et billede af, hvad det er for en opgave, KVUC har som uddannelsesinstitution.

For at sprede fortællingerne og deres budskaber mest muligt offentliggør vi også nogle af dem på mediehuset denoffentliges nyhedssite – links nedenfor til de tre nyeste fortællinger er derfor til artikler bragt på denoffentlige:

 

At bruge fortællingens kunst

Elektrikeren der vil arbejde med politik. Den pakistanske pige der vil sikre sin selvstændighed. Balletdanseren der vil sikre sin fremtid. I mit nye job som kommunikationschef på Københavns Voksensuddannelsescenter (KVUC) ønsker jeg at sætte ny fokus på personlige fortællinger fra en mangfoldighed af unge voksne, der går andre veje end de gængse. 

KVUC har netop udgivet magasinet  “#storyofkvuc” med fem personlige fortællinger fra kursister med tilknytning til KVUC.  Magasinet er et led i en længerevarende indsats, som KVUC iværksætter i 2015.

Vi tror på, at sådanne indsatser kan motivere og inspirere andre unge voksne til at se, hvordan der er mange forskellige muligheder for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og søge at realisere sine drømme. Også selvom man måske er stødt på den ene eller anden barriere tidligere i sit liv, sin uddannelse eller sit job.

De fem personlige fortællinger i magasinet er:

  • Elektrikeren Casper, der blev fanget i finanskrise og problemer med ryggen, og som i dag uddanner sig videre mod statskundskab eller et job som lærer.
  • Balletdanseren Stephanie på Det Kongelige Teater der i pausen mellem forestillingerne altid har skolebøgerne klar fra online undervisningen.
  • Den pakistanske pige, Habiba, der kom til Danmark i 2006, gennemførte grundskole og hf på syv år og i dag læser økonomi på universitetet.
  • Bowlingteknikeren, der dropper ud af gymnasiet to gange, og som aldrig troede, han ville få den blå hf-hue på, men fik det i juni 2015.
  • Volleyball landsholdspilleren Nicolai, der både vil gøre karriere i sin sport og sikre sin fremtid via uddannelse og drømmer om en adgangsbillet til idrætsstudiet.

KVUC har i 2015 startet arbejdet med at etablere og udbrede de personlige fortællinger.Vi er bl.a. begyndt at interviewe en række kursister og lægger længere interviews op på KVUC’s hjemmeside og på de sociale medier. Det er vores plan at fortsætte og udvikle indsatserne i de kommende år.

For KVUC er det strategiske sigte med indsatserne at engagere unge voksne i at dele erfaringer med hinanden. Vi tror på, at det er er et vigtigt bidrag i indsatsen for, at alle unge voksne kommer i uddannelse og arbejde.

Du kan følge med i dele af vores arbejde på området på KVUC’s hjemmeside. Vi lancerer også løbende nyheder under #storyofkvuc på Facebook og Twitter. 

 

Hold det enkelt, dumme

Kronik i Berlingske Tidende: 

Digitaliseringen af vores kommunikation med hinanden tager fuld fart, og efterhånden virker det, som om digitalisering er blevet et mål i sig selv. Men digitalisering kan aldrig være andet end et middel til at nå målet – god kommunikation. Og her hjælper blind digitalisering langtfra altid.

Den 1. november 2014 blev al offentlig post til borgerne i Danmark digital. Digitaliseringen af Danmark tager fuld fart i tråd med, at den teknologiske revolution grundlæggende forandrer verden i et tempo, som langt overstiger dengang, hvor trykmaskinen skabte bogen og avisen. Mens vi griber mulighederne, er der så en risiko for, at vi en dag vil vågne op og spørge os selv – hov, hvad var det nu egentlig, vi smed ud med badevandet?

Skolernes Forældreintra er et jordnært eksempel. Folkeskolen i Danmark har i år 200 års fødselsdag og står med den nye skolereform over for sin helt egen revolution. Debatten om skolen er intens, og der er vedvarende fortællinger, der taler folkeskolen ned i omdømme.

Den enkelte skoleledelses kommunikationsopgave er overordentlig stor. Udover at sikre hele skolens daglige liv og kommunikation, står skolen til mål for de store nationale debatter og bliver målt og vejet på en vægtskål hver eneste dag. Forældreintra er i praksis det sted, hvor den stærkeste daglige kommunikation mellem skoleledelse, lærere og forældre finder sted.

Mange fristes til at overse beskeder i den daglige strøm af flygtigt nyt

Lad mig give et meget konkret eksempel – der var en dag tre beskeder i en mail fra mine børns skole, overskrifterne var noget i stil med: »Kære forældre, vi… Læs besked på Forældreintra«. Jeg åbnede alle tre – de handlede om Sarahs fødselsdag, valgfag og inklusion. Sikke et digitalt kommunikationskaos. Hvad nu hvis overskrifterne i prioriteret rækkefølge havde været:

• Vigtigt, dit barn skal vælge tysk eller fransk nu
• Orientering: Læs kommunens nye inklusionspolitik
• Fødselsdag – hos Sarah den 19. oktober, invitation følger

Mange fristes til at overse beskeder i den daglige strøm af flygtigt nyt, og skolen går dermed glip af at få sine budskaber til at nå modtageren med de problemer, det fører til. Forældre der ikke forstår, stiller mange spørgsmål, skriver mails og bliver usikre. Eksemplet illustrerer noget ganske basalt. Uanset hvilket system og teknologi så bliver det aldrig klogere end den måde, vi anvender det på. Og da rigtig mange systemer lægger op til flere skriftlige beskeder – virker systemet ikke bedre end den måde, vi skriver og kommunikerer på.

Der opstår en form for tabu om at diskutere både fordele og ulemper ved digitaliseringen

Det er sikkert rigtigt og vigtigt, at et nyt Skoleintra-system skal erstatte det gammeldags Forældreintra. Men der er ingen grund til at vente med at bruge det gamle system til at kommunikere bedre – kommunikationsudfordringen forbliver den samme.

Forskning viser, at digital læsning er udfordret kraftigt. Således fungerer læsningen af trykte medier som udgangspunkt bedre for menneskets hjerne: Vi fordyber os og forstår mere, mens det digitale medie indbyder vores hjerne til mere flygtig læsning og forståelse.
Denne viden stiller krav til, hvordan vi skriver, præsenterer og anvender tekster digitalt, men den stiller også krav til, hvordan vi kommunikerer til forskellige målgrupper, og hvornår vi supplerer den digitale kommunikation – og med hvad.

Gode gamle dyder skal ikke smides ud med badevandet. Skal den digitale kommunikation suppleres med det gammeldags brev, telefonsamtalen, artiklen i avisen, invitationen til informationsmødet, indbydelse til kursus eller det personlige møde? Eller måske det professionelle e-mail nyhedsbrev?

I tråd hermed viste en undersøgelse for nylig, at både unge og ældre finder det gamle papirbrev mere troværdigt end digitale mails. Det er en undersøgelse, som kalder på eftertanke – også sammenholdt med at forskning viser, at op mod halvdelen af alle mails om svære eller følsomme sager bliver misforstået.

Vi kender alle til eksempler på digitale udfordringer i vores dagligdag. Nem ID og digital post er meget omtalt, og eksemplerne trives ikke kun i den offentlige sektor. Samtidig med at udviklingen går så stærkt,er der opstået en kultur, hvor det kan være svært at forholde sig kritisk og konstruktivt til digitaliseringens dagligdag. Det er ligesom bare noget, der skal ske, og det skal helst gå hurtigt. Medarbejderne klapper hælene sammen og tier stiller – kritik kan være ilde hørt.

Der opstår en form for tabu om at diskutere både fordele og ulemper ved digitalisering og teknologi, og om hvordan den bedste anvendelse finder sted. Man kan hurtigt fremstå som en der taler »mod beslutninger og forandringer«, eller som en, der er »bagud og ikke kan finde ud af det«.

Men når den digitale revolution så grundlæggende ændrer hele vores samfund, er det vitalt – også udfra et demokratisk perspektiv – at det bliver mere almindeligt og naturligt at debattere digitale dilemmaer – og dermed også, hvordan vi udvikler, indretter og supplerer de digitale systemer.

Seks skarpe digitale dilemmaer for socialrådgiverne

Et EU-støttet projekt på University College Sjælland illustrerer dette med sit fokus på bl.a. seks skarpe digitale dilemmaer for socialrådgiverne:

1. Ofte indregnes besparelser i nye digitale systemer fra dag et – men nye digitale systemer tager tid at indføre og få til at virke godt i praksis.
2. Tid går fra personlig kontakt. Nye systemer og tidsforbruget med at anvende dem og registrere rigtigt, er stigende.
3. Mere skriftligt sprog kan misforstås. Systemer kræver, at mere bliver skriftligt registreret, men skriftlig dokumentation er ikke lig med objektive data.
4. Forkerte tolkninger forsvinder ikke. Systemerne gemmer de skriftlige registreringer, og en forkert fortolkning kan gå igen i årevis og skabe et forkert billede af virkeligheden.
5. Logik på hjemmesider er svær. For mange kan hjemmesidernes system-logik være svær og kræve tid, kompetencer og hjælp at finde rundt i.
6. Svage grupper får det sværere. De har det vanskeligt med de digitale systemer, og risikoen for, at alvorlige problemer ikke bliver opdaget i tide, kan derfor blive øget.

Prøv engang at læse eksemplerne med de »modsatte øjne« – hvad sker der, hvis ikke vi diskuterer og forholder os konstruktivt og kritisk til dilemmaerne?
Det viser, hvor vigtigt det er, at digitaliseringsbølgen i Danmark bliver fulgt af en åben vidensdeling, dialog og tilgang til, hvordan der kommunikeres om nye digitale systemer og teknologier, så visioner og gevinster kan blive til virkelighed.

Digitaliseringen løber hånd i hånd med omfattende reformer og strukturændringer. Offentlige organisationer bruger mange kræfter på at opstille strategier og føre dem ud i livet.

Måske kan der høstes større gevinster

God kommunikation og god ledelse er her direkte relateret til hinanden – og spørgsmålet er, om ikke man kommer langt ved at skrive sig forklaringen på den amerikanske flådes gamle designprincip fra 1960 – »Keep it simple, stupid« (KISS)– bag øret:

»KISS-princippet fastslår, at de fleste systemer arbejder bedst, når de holdes enkle snarere end komplekse. Derfor bør enkelhed være et nøglemål i designet og unødvendig kompleksitet bør undgåes.«

Den digitale revolution åbner mulighed for at skabe avancerede løsninger og komplicerede systemer. Kan svaret nogle gange være mere simple løsninger og at prioritere de digitale projekter lidt anderledes? Selve målet er vel ikke at digitalisere – digitalisering er et middel til at nå målet.

Som eksempel kan et nyt Skoleintra aldrig blive svaret på at skabe bedre kommunikation mellem skole og forældre. Et fokus på, hvordan systemet til kommunikation anvendes, og hvad der rent faktisk kommunikeres mellem skoler og forældre – det er den afgørende forudsætning for succes, også for det digitale system.

Måske der faktisk kan høstes større gevinster, hvis der prioriteres lidt flere af ambitionerne og ressourcerne fra de store digitale projekter over i at sikre god kommunikation i og omkring systemerne fra udvikling, implementering og til anvendelsen i dagligdagen.

Indlægget er bragt som kronik i Berlingske Tidende den 18. oktober 2014.

God ledelse = God kommunikation

Jeg er stadig klar med et godt råd og en vejvisning til, hvordan du kan kommunikere bedre i et årti, hvor alle forudsætninger for kommunikation vil ændre sig.

Interessant at være kommunikationschef igen  i ny organisation – på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC). Jeg vidste fx ikke , at en million voksne danskere er mindre gode til at bruge en computer i hverdagen – gjorde du?

PISA tests i folkeskolen – og om danske eller kinesiske elever er bedst  til matematik – er meget omtalte. En tilsvarende international test, PIAAC, kortlægger voksnes kompetencer i 24 lande. Testen viser bl.a., at 583.000 voksne danskere har mindre gode  læse- og skrivefærdigheder, og at 1.032.000 er mindre gode til at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver.

Som jeg også skrev i min kronik “Hold det simpelt, dumme” i Berlingske Tidende den 17. oktober 2014 – det er tankevækkende i nogle år, hvor digitaliseringsbølgen skyller ind over Danmark, at debatten  og dialogen om digitalisering på mange måder vedbliver at være jomfruelig, når vores samfund bliver så grundlæggende ombygget.

Tankevækkende – hvordan ser verden ud lige ud foran egen navle?

Det er også tankevækkende for mig som ny kommunikationschef KVUC på den måde at se nogle af perspektiverne for KVUC som en vigtig uddannelsesaktør i det danske uddannelseslandskab.

Også derfor er det sundt at skifte job – man opdager verden med helt nye øjne. Faktisk burde folk i kommunikationsbranchen nok tvinges til jobskift nogle gange. Hvordan opdager man ellers, hvordan verden ser ud lige ud foran egen navle?

På KVUC skal jeg både bidrage til at udvikle den eksterne og interne  kommunikation. For KVUC som uddannelsesaktør skal jeg over de næste år være med til at se, om KVUCs viden og rolle nogle steder kan og bør blive mere synlig og stå tydeligere frem. Og som i andre organisationer, der er vokset i opgaveomfang og kompleksitet, er der brug for at sætte den interne kommunikation, dialog og videndeling i spil på nye måder.

Vel vidende at en del af dette også er at  arbejde for at udbrede erkendelsen og perspektiverne i, hvad der sker, når en organisation bliver større og forandres. Når ølkassen i kantinen med lederens inspirerende tale ikke længere er tilstrækkelig ledelseskommunikation, og når medarbejderene oplever, at de også skal se og forstå forandringerne på nye måder.

Jeg glæder mig. Det er spændende igen at starte som kommunikationschef i en uddannelsesorganisation.

Kontakt mig gerne

Jeg startede den gamle Landbohøjskoles kommunikationsafdeling op på Frederiksberg i 90’erne, og Professionshøjskolen UCCs kommunikationsafdeling i slutningen af 0’erne. Ind i mellem etablerede jeg som chef Videncenter for Arbejdsmiljø og var konsulent og redaktør i Miljøstyrelsen og Miljøministeriet i 8 år.

På min rejse i kommunikation har jeg i 2013 valgt også at åbne denne hjemmeside og i en periode været konsulent. Her på siden bringer jeg artikler med synspunkter om noget af det ,jeg beskæftiger mig med. Bl.a. kan du finde de indlæg, jeg har skrevet i min blog om ledelse og kommunikation for mediehuset Den Offentlige.

Nu fokuserer jeg selvfølgelig min kræfter på KVUC. Men jeg står stadig altid klar med et godt råd og en vejvisning til  det, du og din organisation har brug for  – og i Skoleteam.dk er vi stadig 5 engagerede sjæle, der mener, at den danske folkeskole og de enkelte skoler har brug for at kommunikere på nye måder og har brug for hjælp til dette.

Så kontakt mig gerne hvis du vil have et godt råd og vejvisning til den rette hjælp. Du finder mine kontaktoplysninger under menuen “Kontakt” på hjemmesiden.

 

Regel 3: Kan folkeskolen drukne – pas på for komplekse løsninger

Bekæmp komplekse løsninger med al magt. Sådan lød det fra et panel af danske topledere, da Lederne kårede årets leder i 2014. Er balladen om den danske folkeskole et eksempel?

På stort set samme tid er der i disse år sat omfattende ændringer i gang omkring den danske folkeskole på mindst fem forskellige store områder:

  1. Reform. Den nye folkeskolereform betyder bl.a. længere skoledage, nye samarbejder mellem pædagoger og lærere og nye roller til lærere og skoleledelse.
  2. Arbejdstid. Konflikten om lærernes arbejdstid griber ind i medarbejdernes daglige tilrettelæggelse af al arbejdet og skaber fortsat debat om, hvorvidt lærerne har nok tid til forberedelse og til forandringsprojekter.
  3. Kultur og dagligdag. I en del kommuner griber krav om fysisk tilstedevær på skolen om eftermiddagen ind i grundlæggende kultur og i noget så nært som den enkelte medarbejderes mulighed for fleksibiltet i et moderne familie og arbejdsliv.
  4. Inklusion. En ny lov om inklusion betyder, at børn, der tidligere har gået i specialundervisning, nu skal inkluderes i den almindelige folkeskole, og det fører til mange diskussioner og til større udviklings- og videreuddannelsesindsatser.
  5. Faldende børnetal. En del kommuner er berørt af faldende børnetal og i gang med strukturændringer og skolesammenlægninger, som selvsagt berører alt omkring de involverede skolers dagligdag.

Spænder de enkelte indsatser ben for hinanden?

Spørgsmålet er, om der samlet set er sat så meget igang, at det ikke er de enkelte indsatser hver især, der kan ende med at blive en barriere – men at de enkelte indsatser tilsammen simpelthen kan spænde ben for hinanden. Tager man kommunikationen om den ustoppelige ballade om folkeskolen som en temperaturmåler for den samlede forandring – så er det ihvertfald værd at være særligt opmærksom på risikoen.

Læs også “Regel 1: Kommunikation er dit termometer!

Fra mange sider har jeg efter at have fulgt skoledebatten i en årrække hørt megen og bred anerkendelse bag intentionerne i den nye folkeskolereform – jeg deler personligt denne anerkendelse, selvom min personlige holdning ikke er relevant for mit faglige baserede synspunkt om, at “God ledelse = God kommunikation”.

Reformen gaber – som udtrykt af bl.a. undervisningsminister Christine Antorini – over en af de største reformationer af folkeskolen nogensinde.

Nærmest alt er sat i røre på samme tid

Måske det godt kunne realiseres ledelsesmæssigt isoleret set. Men når det bliver lagt sammen med samtidige indsatser på en række andre grundlæggende områder, der griber tæt ind i skolens dagligdag – ja, så bliver kompleksiteten af det at implementere en skolereform pludselig meget stor.

Nærmest alt er sat i røre på samme tid. Det kan godt være, at alting er godt og rigtigt – men måske ender det alligevel med samlet set “at blive for meget”, og dermed bliver indsatsen måske ikke så effektiv som ønsket, og visioner, målsætninger og resultater kan blive utydelige og svære at nå.

Sæt det gamle amerikanske flådeprincip højt, højt på dagsordenen

Omsat til en anden hyppigt nævnt terminologi: Bliver varme hænder for meget til kolde hænder? Handler velfærds- og ressourcedebat lige så meget om, hvordan vi bruger ressourcerne som om, hvor mange ressourcer vi har? Er det en forkert påstand, at for stor kompleksitet øger risikoen for at tippe den forkerte vej?

Jeg opfordrer igen til at sætte det gamle amerikanske flådeprincip “Keep it simple, stupid” højt, højt på dagsordenen i diskussionerne om den offentlige sektor i Danmark i det kommende årti – første gang omtalt i mit blogindlæg her på DenOffentlige “Mistillid, kontrol og stress – hov, hvor blev skurken af”.

Måske er det en af de helt afgørende faktorer i diskussionerne om, hvordan vi indretter og får råd til fremtidens offentlige sektor. Tænk hvis simple løsninger nogle gange er billigere og bedre, skaber mere engagement og arbejdsglæde – og dermed bedre resultater? Er det i grunden ikke det, alle taler om, når der tales reformer, tillidsreform, innovation og effektivitet?

Hold det simpelt, dumme

Måske bør det blive en selvstændig målsætning for al offentlig ledelse at stræbe mod så simple løsninger som muligt.

Jeg har tidligere i min blog givet eksempler omkring store offentlige digitale løsninger, også i min kronik i Berlingske Tidende i oktober 2014 “Hold det simpelt, dumme” med skolernes Forældreintra som eksempel.

Min påstand er, at hvis tænkningen “God ledelse = God kommunikation” integreres bedre i ledelsen af store offentlige indsatser og projekter, så vil det også kunne yde sit bidrag til, at løsningerne bliver mere simple.

Kan det forklares, kan det forsvares, det bliver lettere at gennemføre, og det bliver lettere at fastholde både opbakning og engagement hos medarbejderne.

Læs også “Regel 2: Hvad pokker er meningen med det hele?”

Indlægget er bragt på min blog på Mediehuset DenOffentliges nyhedssite. 

Regel 2: Hvad pokker er meningen med det hele?

Skolereform, digitalisering, nye bygninger eller innovation. Det er midler til at nå et mål. Selve målet er det forhåbentlig ikke. Det er et ledelsesansvar at sikre fokus i en tid, hvor elevatortalen om offentlige kerneopgaver er udfordret.

Internationale undersøgelser viser, at når medarbejdere er engagerede og føler ejerskab til strategi og indsatser, så stiger produktiviteten, loyaliteten og brugertilfredsheden, mens fraværet og personaleomsætningen falder.

Min regel 2 i hvordan “God ledelse = God kommunikation” handler om, at du som leder er nødt til at tage hånd om den daglige historiefortælling i og om din organisation.

Skolelæreren der arbejder mindre end nogensinde før

Jeg mødte for nylig en skolelærer, der var godt træt af al balladen om folkeskolen. I hans kommune var det besluttet, at lærerne skulle være til stede på skolen til om eftermiddagen hver dag, og at aftenarbejde var slut.

Paradokset er, at han fortalte, at han aldrig havde haft mere fritid, og at han var begyndt at nyde det. Nu arbejdede han jo mindre end, han havde gjort i mange år.

Lad os lade billedet stå et øjeblik.

Der tales uden stop om alle rammerne udenom

Du har sikkert hørt det før – elevatortalen. Hvordan du på kort tid, fortæller hvem du og din organisation er, og hvorfor netop jeres mission er vigtig.

I den offentlige sektor i disse år synes elevatortalen at være kraftig udfordret. Derfor tales der om djøficering, tilbage til fagligheden og kerneydelsen, om tillidsreformer og så videre.

Udfordringen er, at kræfterne omkring den offentlige sektor uden stop taler om alle rammerne, teknikken og administrationen udenom. Danmark skal digitaliseres, skolereformen skal ændre rammer for læring, arbejdstiden skal planlægges anderledes, sygehusene skal producere mere, vi skal skabe innovation, vi skal være mere omkostningseffektive, vi skal dele viden og så videre.

Opleves som kolde i stedet for varme hænder

Risikoen er overhængende for, at fortællingen om arbejdet og vigtige dele af den samlede energi reelt går “fra meningen med det hele” og “til rammerne omkring det hele” – og bliver oplevet som kolde i stedet for varme hænder.

Som når patienter og pårørende på sygehuse oplever, at sygeplejerskerne er blevet sværere at få kontakt til, fordi de sidder mere bag en skærm på kontoret. Eller hvis skolelærerne ikke tager en vigtig telefonsamtale om aftenen men sender digitale beskeder om eftermiddagen.

“Meningen med det hele” skal frem i rampelyset

Som kommunikatør ser jeg kun en vej frem. Den markante tale om “meningen med det hele” skal frem i rampelyset – og det er et ledelsesansvar.

Det er tankevækkende, når organisationen Lederne i december 2014 kårer Årets Leder og har paneldebat med tre danske topledere, at det lyder med tydelig stemme:

“Vis den klare mening, hele tiden. Tænd motivationen hos medarbejderne – og vis det i handling”.

Som det lød på forskellig vis fra ceremonimester for Kongehuset, Kim Kristensen, direktør hos Syd Energi, Niels Duedahl og Henrik Heideby, koncernchef hos PFA: Det nytter ikke at skrive lange strategier og fine politiske ord. Fortællingen skal skabes, og meningen skal vises i massevis af daglige handlinger. De store deklarationer og programmer former ikke noget. Det er ikke, hvor vi skal hen, men hvordan vi kommer i den rigtige retning, der er afgørende. Det er rejsen, der er målet.

Tal til hjertet og engagementet

Spørgsmålet skal besvares så præcist, at alle medarbejdere fortæller det til borddamen eller bordherren ved det næste familieselskab. Og det skal være gerne være en naturlig underlæggende ideologi, når det drøftes, hvordan organisationen skal indrette sig efter alle de nye krav og forandringer til rammerne omkring.

Så der tales til hjertet i organisationen og engagementet hos medarbejderne. Så det bliver noget af det, der driver værket, også når alle rammerne udenom forsøger at tage tiden og energien.

Dit eget ansvar – dine egne muligheder

Alle organisationer og ledere kan sagtens skyde skylden på ydre omstændigheder, beslutninger, presse og politikere – og nogle gange kan det sikkert være både ret og rimeligt at gøre det.

Men i sidste ende har du dit eget ansvar og egne muligheder i det job, du har valgt som leder. Hvis du vil have succes med det, du gerne vil opnå, er der ingen vej udenom. Find din egen vej i vor tids ny kommunikationskultur, få hjælp til det (for du kan ikke alene) – og sørg for at meningen med det hele altid står tydeligt frem.

Som et eksempel på en af mange mulige kommunikationsindsatser lagde jeg som kommunikationschef på Professionshøjskolen UCC vægt på at udvikle magasinet “Velfærd i virkeligheden”. En af flere pointer bag konceptet var: Hold altid fokus på kerneydelsen – det er den og engagementet bag, der driver værket. Ikke alt det andet omkring.

Hvordan var det nu med skolelæreren?

Og for at vende tilbage til skolelæreren…

Hvem har vundet ved, at skolelæreren smider sit aften engagement, passer sit arbejde og finder sin egen mening med det hele?

Læs også “Regel 1: Kommunikation er dit termometer!

Indlægget er del af min blog om ledelse og kommunikation på platformen denoffentlige.dk 

Regel 1: Kommunikation er dit termometer!

Den første leveregel for, hvordan “God ledelse = God kommunikation” betyder, at du som leder skal kende din egen grænse.

Med inspiration fra min blog om ledelse og kommunikation i 2014 vil jeg med jævne mellemrum lancere simple leveregler om, hvorfor og hvordan “God ledelse = God kommunikation”.

Altsammen med afsæt fra mine 20 år som kommunikationsansvarlig i den offentlige sektor. Selvom alt er baseret på faglig viden, er det også søgt skrevet i en form “et godt stykke nede på jorden”.

Min opfordring er: Tænk kommunikationen som et af dine allervigtigste daglige ledelsesværktøjer – som et termometer, der skal svinge tæt omkring de 37 grader ligesom menneskekroppen.

Stilhed – Rod – Debat

Hvis din organisation skal opnå det, der er målsat, skal der være særlig fokus, når der er tegn på, at noget går galt i kommunikationen. Lad mig give tre eksempler i helt forskellige boldgader:

Stilhed: Når stilheden bliver til tabu

Når der ikke bliver talt om vigtige ting, eller når du ikke hører kritiske bemærkninger eller spørgsmål fra ret mange om emner, som du ved, er vigtige. Ja, så er der måske noget helt galt.

Stilhed kan dække over alle tænkelige udfordringer – lige fra personlige og arbejdsmiljørelaterede til projekter på katastrofekurs og større strategiske indsatser der er ved at slå fejl.

Det bedste eksempel i disse år er måske store digitale projekter, hvor mange omkring projekterne godt er klar over, at der er betydelige vanskeligheder. Når portalen for eksempel skal samle alt men er ved at blive for teknisk besværlig, udgiftstung eller bureaukratisk. Eller når borgerne digitalt skal melde deres børn i institution uden personlig kontakt til en medarbejder i en pladsanvisning – og det skaber diskussion, sparer en administrativ medarbejder ét sted men tager andre medarbejderes tid på andre fronter i organisationen.

Spørg dig selv – hvad vil du gøre for at sikre dig, at du faktisk hører de vigtige signaler på et tidspunkt, hvor du som leder kan være med til at gøre en forskel? Og hvad vil du gøre, når du hører dem? For du vil vel ikke overhøre signalerne?

At ignorere er det samme som at gå syg på arbejde. Måske kan problemet ikke lige løses, men ikke at tale, er for organisationen det samme som at lukke stresssymptomer inde i en person. Det kan udvikle sig i en – for ingen – ønsket retning.

Rod: Når mærkelige bogstavforkortelser og institutionsnavne griber om sig

Pludselig har en enkelt afdeling med 15 medarbejdere på en professionshøjskole for eksempel 10 forskellige videncentre. Eller en forskningsinstitution tager den besynderlige titel “Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – tidligere Socialforskningsinstituttet (SFI)”.

Eller almindelige mennesker, som du møder og taler med ved et selskab, har svært ved at forstå, hvad din organisation er for én og, hvad den arbejder med. Når læreruddannelser for eksempel i dag ligger på professionshøjskoler og university colleges, som i virkeligheden er det samme. Eller når snakke om navne og titler aldrig rigtig vil stoppe.

Du er nødt til at vurdere: Er sådanne eksempler udtryk for en rigtig udvikling, eller er det tegn på, at der er noget omkring organisationen og dens indsatser, som kunne tilrettelægges bedre? Det er eksempler på områder, der kalder på handling. Der er en grænse for, hvor stor mængden af  “uorden” kan blive uden, at det går ud over organisationens kerneopgaver.

Debat: Når presse og politik går tæt på

Når debatten i samfundet bliver så markant, at det ikke kan undgå at påvirke din organisations dagligdag, skal du være særligt opmærksom. Det er relevant mange steder omkring den offentlige velfærd i disse år.

Folkeskolereformen er disse års måske mest markante eksempel på, at en ledelse vil få det svært, hvis ikke den finder måder at agere på i dagligdagen, hvor skolen også er synlig og tydelig i forhold til det verden mener og taler om uden for egen organisations daglige vægge.

Hele hverdagen omkring skolen, blandt forældre og i lokalsamfund vil tolke alt, hvad du gør ind i, hvad den store presseomtale var i sidste uge. Er du helt sikker på, du som leder taler om og skaber den fortælling, der gavner din egen organisation bedst muligt her og nu i alt, hvad du foretager dig? Hvad gør du for at ruste dig til dette? Kan du bruge noget af det pressen skriver offensivt i din egen hverdag?

Hvis du gør, som du gjorde før presseomtalen – ja, så kunne du med stor sandsynlighed gøre det bedre!

Som med sundheden og den gode lægelige sagkundskab

For god ordens skyld skal også nævnes eksemplet, hvor du ofte er fraværende i din organisations hverdag, eller hvor du måske oftest kun hører godt nyt. Det kan selvfølgelig være, fordi du gør det fremragende, og at organisationen bare kører derudaf. Men – er du kravlet op i elfenbenstårnet? Spørg hellere dig selv én gang for meget end én gang for lidt.

Ethvert udsving på termometret kræver din opmærksomhed og din overvejelse – og måske vigtigst af alt: At du kender din egen grænse.  Ingen leder kan lave vurderingen af temperaturen – og af hvad medicinen måtte være – alene. Du har brug for gode kolleger omkring dig med gensidig tillid, så du ved, de siger, hvad de mener.

Den ensomme leder på toppen – hører denne til gårsdagen eller morgendagen i det globale og digitale samfund?

Du har også brug for de rette kommunikationskompetencer omkring dig i din organisation, som kan overvåge, rådgive og handle på rette tid og sted, i de rette kanaler og med budskaber der bliver set og hørt af dem, der skal.

God kommunikation er på den måde som sundheden og den gode lægelige sagkundskab.

Foruden går meget skævt – før eller siden – så skal din organisation nå sine mål, er der ingen vej udenom at integrere tænkningen:

“God ledelse = God kommunikation”.

Indlægget er bragt på min blog hos mediehuset Den Offentlige.