Innohva’ for noget?

Innovation er et af de nye buzzwords i diskussionerne om fremtidens offentlige sektor – og måske et eksempel på, at offentlig kommunikation kan blive gjort mere vanskelig end godt er.

Efter en indledning på 14 linjer når det populære webleksikon Wikipedia frem til, at innovation bedst defineres som: “Aktiviteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udnyttelsen genererer en merværdi”.

Det er tankevækkende så lidt, der egentlig står i den sætning.

Mind Lab – en tværfaglig offentlig udviklingsorganisation – siger, at det offentlige er langt bagud med brugerdreven innovation. En professor skriver på videnskab.dk: Innovation er ikke uforeneligt med bureaukrati, og der sker faktisk masser af innovation i den offentlige sektor.

”Det nye buzzword er med til at komplicere fokus unødigt”

Tænk hvis man prøvede at sige det omvendte: Hundredtusindvis af offentligt ansatte er ikke gode til at udvikle nye muligheder, de arbejder ikke med ny viden, og de skaber ikke merværdi.

Den akademiske diskussion om innovation er mangfoldig, men den måde det nye buzzword omtales på i disse år er måske med til at komplicere fokus unødigt: Hvordan skaber vi bedre skoler og sygehuse uden at bruge flere penge?

Da Copenhagen Business School inviterede til FORUM debatmødet ”Offentlig innovation – fra vision til virkelighed” i marts 2014 var det en af de skarpere konklusioner fra Mikkel B. Rasmussen fra virksomheden Redassociates. Mikkel B. Rasmussen har tidligere bl.a. arbejdet med analyser af sygefraværet blandt københavnske sosu-assistenter, og han mener, at talen om innovation ofte bliver farligt abstrakt og procesorienteret.

”Vi skal pakke de komplicerede ord og tekster lidt mere væk”

– Diskussionerne om innovation bliver gjort så komplekse, at de også bevæger sig langt væk fra de dagligdags opgaver og de reelle udfordringer. Innovation handler ikke om store workshops og gule sedler på posters. Det handler om at fokusere på, hvordan vi gør konkrete opgaver bedre – og så pakke de komplicerede ord og tekster om innovation lidt mere væk, pointerede han.

Ph.d. stipendiat Karen Ingerslev så i tråd hermed en fare for, at når snakkene om innovation handler så meget om store og komplicerede spørgsmål, så kan det skabe en slags ”innovationsmindreværd”. Der bliver sat store mål op om store nye ting, men det er jo ikke nødvendigvis målet, sagde hun:

– Der er mange små forbedringer, der kan skabe irritation og skabe mere tillid, når vi fokuserer på de mange praktiske eksempler og det væld af gode ideer og projekter, som allerede findes derude på arbejdspladserne. Det gælder om at anerkende dette og lære at stjæle fra hinanden, sagde hun blandt andet.

”Kommunikation risikerer let at ske i en ganske pæn flyvehøjde”

Der var mange andre diskussioner og centrale pointer om innovation på debatmødet, hvor også Pia Gjellerup som leder af det nye Center for Offentlig Innovation fortalte om sine overvejelser.

Tilbage stod et billede, af hvordan hele systemet af forvaltninger, eksperter og samfundsdebatter tilsammen kan skabe meget komplicerede beskrivelser af, hvad der skal ske på konkrete arbejdspladser. Og at kommunikationen om dette let risikerer at ske i en ganske pæn flyvehøjde.

Det er en tanke værd, om ikke offentlig ledelse skal være meget mere bevidst om denne risiko.Og om hvordan indsatser og kommunikationen om disse langt mere simpelt og jordnært skal tage afsæt i, hvad der faktisk er behov for derude i virkeligheden.

Keep it simple, stupid (KISS) – det gamle amerikanske flåde-princip, det passer måske også her.

Indlægget er bragt i min blog om ledelse og kommunikation på Mediehuset Den Offentliges nyhedssite.

Læs mere om KISS i mit blogindlæg hos Mediehuset Den Offentlige: ”Mistillid, kontrol og stress – hov hvor blev skurken af”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *