Miljødebattens danske tilstand: Fire indlæg på min blog på DenOffentlige

Efter ti år væk fra miljøområdet skrev jeg i 2015 fire indlæg om miljødebatten i min personlige blog på DenOffentlige. Læs de fire indlæg her. 

Indlæg 1, 15. december 2015: 

Miljødebattens danske tilstand: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø

Mens verdens ledere juber over en historisk enighed på klimaområdet efter COP 21 i Paris, så ulmer den politiske uenighed i Danmark tilsyneladende. Er miljødebatten som i 2001 ved at lande midt i et ideologisk opgør, og er det smart for Danmark?

Jeg var redaktør i Miljøstyrelsen i 2001, da Anders Fogh Rasmussens nye regering gennemførte store nedskæringer på miljøområdet. To år senere, i 2003, slog statsministeren fast ved Venstres landsmøde: “Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere af regeringens miljøpolitik”. 

FREMTIDENS NYE GRØNNE ØKONOMI SOM AMERIKANERNES MÅNELANDING

Fem år senere – året før Danmark i 2009 var vært for FN’s klimatopmøde – erklærede Anders Fogh Rasmussen ved Venstres Landsmøde i 2008, at han havde taget fejl og sagde bl.a.:

  • Jeg skal være helt ærlig over for jer og bekende, at jeg har meget længe hørt til dem, der var sådan lidt i tvivl om det der med klimaet.
  • Det vil være meget kostbart for mennesker og naturen at lade være med at handle.
  • Vi skal gøre Danmark helt fri af fossile brændsler som olie, kul og gas og skabe en grøn vækstøkonomi i Danmark.

JEG HAR ALDRIG FORSTÅET, HVORFOR MILJØ- OG KLIMADEBATTEN SKAL ENDE I EN IDEOLOGISK KRIG

Anders Fogh Rasmussen sagde, at mange hos Venstre nok har været lidt fodslæbende på miljøområdet og sammenlignede fremtidens nye grønne økonomi med amerikanernes månelanding.

Statsministeren sagde bl.a. med henvisning til den amerikanske præsident Kennedy først i 1960’erne og hans vision om mennesket på månen:

“Og mit synspunkt det er, at når menneskeheden er i stand til at landsætte en mand på månen, så er menneskeheden også i stand til at udvikle en ny økonomi der ikke er så afhængig af fossile brændsler, som den vi har i dag. Og det er lige præcis, dette vi skal sætte os som mål. Dette at udvikle en ny grøn økonomi, det er vor generations og næste generations store månelandings projekt”.

Det er desværre ikke lykkes mig at finde talen i sit fulde omfang andre steder end på fagbladet Ingeniørens hjemmeside gengivet her under “Fakta – læs statsministerens miljøtale”. 

BLÅ BOKS GRØNNE REALISME – SLÅR HISTORIEN EN SLØJFE TILBAGE?

Jeg skal indrømme, at jeg på mange måder var lettet, da jeg hørte talen. Jeg har aldrig forstået, hvorfor miljø- og klimadebatten skal ende i en ideologisk krig, og hvorfor man tilsyneladende skal erklære sig som enten “del af rød blok” eller som “dommedagsprofet” for at se miljø og klima som afgørende for både klodens og menneskets fremtid og som et nationalt forretnings- og vækstområde med stort globalt potentiale for Danmark og danske virksomheder.

Er det ved at ske igen? Slår historien en sløjfe tilbage til fuglen, fisken og frøen, når en ny regering med den samlede blå blok som støtter taler om behovet for “grøn realisme”, og når miljøområdet i Danmark i dag er lagt sammen med fødevareministeriets område – et i internationalt perspektiv ganske markant skridt ned af ranglisten.

Ja, lige efter blå bloks sejr ved folketingsvalget i juni 2015 talte Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance igen om at sætte Bjørn Lomborg på finansloven – bl.a. omtalt den 10. juli på DR under overskriften Blå blok vil have Lomborg tilbage på finansloven”.

I grunden et opsigtsvækkende forslag i en tid med  fokus på behovet for offentlige besparelser, at netop denne ene person skulle have sin egen bevilling – og at det var vigtigt at få talt om netop det emne så hurtigt. Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt udtalte bl.a. “Der er brug for flere stemmer i klimadebatten. Den er for ensidig og lidt for elitær”.

GLEM ET ØJEBLIK HVOR ENIG ELLER UENIG DU ER I REGERINGENS POLITIK – DET ER IKKE DET, DETTE INDLÆG HANDLER OM 

Kære læser – glem et øjeblik hvor enig eller uenig du måtte være i regeringens politik. Det er ikke det, dette indlæg handler om. Spørg i stedet, også med kommunikationsbrillerne på:

Er det i grunden et smart internationalt signal at sende for Danmark igen at gøre miljødebatten til et ideologisk opgør i en tid, hvor der globalt set sker præcis den modsatte bevægelse – eksemplificeret aktuelt med den historiske enighed ved COP 21 i Paris.

Måske det ville være interessant for den danske miljødebat at erindre Anders Fogh Rasmussens tale fra 2008 og spørge, om ikke det er værd at notere sig en lære af forløbet fra 2001 til 2008.

CITAT AF VENSTRES STATSMINISTER: “LAD OS IKKE BETRAGTE GRØN POLITIK SOM EN OMKOSTNING, MEN SOM EN GEVINST”

Et ideologisk opgør, der den gang på mange måder syntes afsluttet, med statsministerens tale, hvor han med nationale briller også erklærede:

“Lad os ikke betragte grøn politik som en omkostning, men som en gevinst. Det er på det grundlag, vi nu skal skabe ny vækst i Danmark”.’

Tankevækkende læsning i 2015, ikke sandt? Måske kan vi lære noget af historien?

Indlæg 2, 3. januar 2016:

Da Danmark smed en global førerposition: Farvel til klimaduksen og goddag til milliardtab

Ikke så snart har hele Verden valgt mere eller mindre at adoptere dansk klimatænkning gennem årtier, før Danmark selv opgiver den frontløberposition, vi så flot har opbygget, indtaget, dyrket og ikke mindst investeret milliarder i.

Besynderligt af to årsager. For det første svarer det til at Novo Nordisk dropper dele af sin forskning og erfaring med diabetes for at rette interessen mod noget andet. For det andet sætter vi os på en sidelinie med mindre politisk og diplomatisk indflydelse.


Regeringen valgte i finansloven for 2016 at nedskære miljø- og klimaaprogrammer med over 300 milioner kr. Sammenholdt hermed steg dansk eksport på området med knap 7 milliarder kr. fra 2013 til 2014.

Det er svært at forstå rationalet. Også Dansk Industri har rejst kritik – fx i en artikel i Berlingske.

Læs også “Miljødebattens danske tilstand: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø…!”

Tidligere folketingsmedlem Steen Gade er måske en af de danskere, der har deltaget i flest klimatopmøder. COP 21 i Paris var hans tolvte, siden han første gang deltog ved Kyoto-mødet i 1997. Steen Gade deltog i COP 21 som rådgiver for Nordisk Råd.

“Selv i perioden fra 2001-2008, hvor Anders Fogh regeringen ønskede at gøre op med miljøområdets betydning, så havde Danmark stadig en fremtrædende plads. I Paris eksisterede Danmark bare ikke. Det har jeg aldrig oplevet før”, fortæller Steen Gade.

Kritik af regeringens nye klimasignaler fra mange 

Regeringen har gjort en del ud af at forklare, at ønskerne om nedskæringer på fx klimaforskning og klimamål er nødvendige økonomisk. Alle skal spare, og vi er stadig i front internationalt, har det lydt flere gange.


Besparelserne har været kritiseret markant fra flere sider, herunder af fx EU’s tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, af direktører fra vindmølleindustrien og Grundfoss og af DTU’s rektor. Læs bl.a. artiklen i Politiken “Finansloven er blevet det grønne slagtehus”  og artiklen i Børsen “Grønne nedskæringer under angreb fra egne”.

Danmark blev i Paris hånet af et stort antal internationale miljøorganisationer og fik overrakt en lidt flatterende “Fossilpris”, mens norske, svenske og finske ministre samtidig spillede en nøglerolle ved forhandlingsbordene. Læs bl.a. artiklen i Berlingske “Danmark hånes på klimatopmøde for at sænke ambitioner

Fransk topdiplomat: Vi skal bare gøre det modsatte af Danmark

En fransk topdiplomat udtalte i New York Times samtidig, at hvis vi skal lykkes i Paris, skal vi bare gøre al det modsatte af, hvad Danmark gjorde ved klimatopmødet i København i 2009. New York Times skriver bl.a., at “dårligt diplomati fra danskernes side var en af de største årsager til de fejlslagne forhandlinger i København”. Læs bl.a. artiklen på tv2.dk “Topdiplomat sviner Danmark – gjorde alt forkert”.

Fra at være anerkendt som førende til at blive omtalt som et dårligt eksempel

Sagt på en anden måde – fra at være anerkendt som førende på klimaområdet til at blive omtalt som et dårligt eksempel. Det er noget af en ændring, der er sket med den internationale omtale af Danmark på miljøområdet på ganske kort tid.

Steen Gade mener ikke, det bør undre regeringen og danskerne, at dette skete i forbindelse med klimatopmødet i Paris:

“Hele stemningen omkring COP 21 var, at nu skal det lykkes. Når Danmark præcis samtidig markerer sig med, at vi vil gøre mindre, så bliver der lagt mærke til det. Det får konsekvenser for, hvordan Danmark opleves og omtales. Hele tonen på COP 21 er, at alle skal gøre mere og hurtigere. Så kan det være lige meget, om man stadig ligger i toppen internationalt med nogle indsatser. Det er de politisk signaler, det handler om. Der må man være klar over, at Danmark har chokeret, og at udlandet har lagt mærke til det”, siger Steen Gade.

Det er nu, vi skal gribe mulighederne – Danmark kan stadig være i front

Steen Gade glæder sig over resultatet i Paris – og over at andre gjorde det godt. Og han vil gerne fortælle den gode fremadrettede nyhed også:

“Danmark kan stadig være i front. Det er nu, vi skal gribe mulighederne og ikke vende tilbage til den miljøideologiske konflikt i 0’erne”, pointerer han.

Som et tankevækkende “ps” til diskussionen om Danmarks rolle er her et citat af den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer i kølvandet på de besparelser på den danske miljøstøtte til Østeuropa, som Anders Fogh regeringen gennemførte efter regeringsskiftet i 2001:

“Hvis man gennemfører de drastiske nedskæringer, ryger Danmarks troværdighed, ligesom danske virksomheder vil miste en del af den markedsposition, de har opnået på miljøområdet især på grund af den danske hjælp” (finans.dk: Hoffmeyer slår alarm over miljøbesparelser)

Et relevant spørgsmål er jo så – kunne eksporten i de efterfølgende år være blevet endnu større, hvis nationalbankdirektørens advarsel var blevet hørt?

Sagt på en anden måde er der efterhånden historisk belæg for, at den danske satsning på miljøområdet også kan være en god økonomisk forretning for Danmark, og at en front mellem rød og blå blok i Folketinget om miljøområdet ret beset burde høre hjemme i historiebøgerne.

Diskussionen må handle om hvordan – ikke om og hvorfor. Om visioner og muligheder og om hvordan vi samles om at fastholde vor lands internationale stemme og position.

Selv vi hvis glemmer de store miljødebatter og tager afsæt i eksporttal fra Danmarks Statistik…

En af mine missioner med denne blog om miljø er at netop at rejse spørgsmålet: Tænk hvis vi i Danmark ikke vælger at lade miljødebatten handle om et ideologisk opgør men i stedet vælger at tage et decideret offensivt afsæt: Hvordan kan vi udvikle visionen om miljøområdet til gavn for Danmark og danske virksomheder?

Ja, selv hvis vi glemmer de store miljødebatter om menneskets og klodens fremtid – om global opvarmning, om biodiversitet, vandmangel og dommedagsprofetier – så kan vi nøgternt tage afsæt i tal fra Danmarks statistik, der viser, at den samlede grønne dansk eksport i 2013 udgjorde 65 milliarder kr. og i 2014 72 milliarder kr.

I en tid hvor alle taler uden stop om økonomiske udfordringer i Danmark, om effektiviseringskrav og besparelser og om problemer med at opretholde velfærdssamfundet, må det være på høje tid at sætte fokus på den grønne branche på nye måder.

Og undlade at optrappe en meningsløs ideologisk krig.

Indlæg 3, 10 januar 2016:

Danskerne ønsker flere økologiske varer – hvorfor taler vi ikke meget mere om dette?

Det er opsigtsvækkende, at regeringen lige før jul offentliggør en ny fødevare- og landbrugspakke, som:
  • Tilsyneladende bryder med mange års bredere politisk enighed på vandmiljøområdet.
  • Med et bagtæppe om behovet for “grøn realisme” ikke lægger meget vægt på at omtale succesen med økologiske varer i Danmark.

Pakken blev vedtaget med snævert flertal i blå blok og modtog med det samme hård kritik, ikke bare fra rød blok, men også fra Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.

Læs bl.a. artiklerne “S og R: Sort dag for det grønne Danmark, “Naturforening: Miljøet får en på siden af hovedet” og “Øko-formand: Regeringen må være miljø- og markedsblind

Jeg kan selvfølgelig ikke vurdere planens detaljer. Der kan være masser af fornuft rundt omkring i pakken. Det er ikke min kompetence at gå ind i.

Mit ærinde er, at lanceringen af pakken synes at være endnu et tegn på, at regeringen og blå blok tilsyneladende bryder mange års bred national enighed om en række store danske miljøindsatser.

På den måde kan lanceringen af pakken ligge i tråd med de nye toner fra regeringen og blå blok på klimaområdet.

Læs også: Da Danmark smed en global førerposition: Farvel til klimaduksen og goddag til milliardtab

Bagtæppet for fødevare- og landbrugspakken ligger i forlængelse af en kronik af de tre partiledere fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i JyllandsPosten tilbage i november 2014 med overskriften “Mere vækst med grøn realisme”.

De tre partiledere skriver her:

“I vores iver efter at sikre naturen, miljøet og en bæredygtig produktion har vi skubbet hensynet til vækst i erhvervet i baggrunden. Det er på tide at ændre den balance og de prioriteter en smule”.

Miljøorganisationerne er blevet markant svagere til at sætte dagsorden

Som ps kan man konstatere, at den nærmest fraværende debat om de markante ændringer af linjen på miljøområdet i Danmark synes at være et vidnesbyrd om, at miljødebatten i Danmark ikke er særlig stærk i disse år, at mediernes interesse for miljø er faldet, og at miljøorganisationerne er blevet markant svagere til at sætte dagsorden.

Lige bagved alt dette er det opsigtsvækkende, at den markante succes med økologisk produktion i Danmark slet ikke nævnes i partiledernes indlæg i 2014, og at økologien heller ikke får megen opmærksomhed ved lanceringen af den nye pakke i december 2015.

Hvorfor er det opsigtsvækkende? Jo, da jeg i 1990’erne var redaktør på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, ville mange kredse have kaldt spådomme om disse nyheder i 2015 som det rene fantasteri:

Markant vækst i salg af økologiske varer. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser fortsat markant vækst i det samlede salg af økologiske fødevarer og drikkevarer. Især salget af kød, frugt og grøntsager er steget markant og udgør nu en omsætning på 6,4 milliarder kr. Priserne på de økologiske varer er samtidig faldende. Opgørelsen er omtalt på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Økologi er et af de få vækstområder. Salget af økologiske varer udvikler sig nu så hurtigt, at store virksomheder som Arla, Carlsberg og Danish Crown udtaler sig om behovet for at producere mere og udvikle flere økologiske produkter. Økologi er et af de få vækstområder, lyder det. Virksomhederne udtaler sig i Politikens artikel “Virksomheder begynder at se fordele i at udvikle øko-varer”. 

Efterspørgslen er stigende. Fra Landbrug og Fødevarer, fra dansk landbrugs højborg på Axelborg, udsendes pressemeddelelse om, at det synes realistisk at nå de politiske mål om at fordoble det økologiske areal i Danmark inden 2020. Det var ikke, hvad de forventede, skriver de ærligt, men efterspørgslen fra forbrugere og eksportmarkeder er markant stigende. Denne pressemeddelelse og flere andre relevante kan læses på Landbrug og Fødevarers hjemmeside.

Så – undskyld jeg tillader mig at spørge – hvad er grøn realisme egentlig?

Læs også: Miljødebattens danske tilstand: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø…

Hvem anså disse resultater som mulige at opnå, da den første økologiske mælk kom på varehylden?

Var det grøn realisme? Hvad er grøn realisme i dag? Hvad er grøn realisme i morgen?

Er der nogen modsætning i at diskutere miljøsituationen i det samlede landbrug og herunder de forskellige dele i fødevare- og landbrugspakken og samtidig tale højt om at satse på endnu flere økologiske varer?

Hvis svaret er – nej, der behøver ikke være nogen modsætning – skal alle parter så ikke skynde sig at blive enige om at tale rigtig højt om og diskutere, hvordan vi får skabt endnu mere økologisk produktion?

Indlæg 4, 23. januar 2016:

Øko-millionær: COOP har vist vejen for global førsteplads

Økonomi bliver brugt som argument imod økologi. Men det regnestykke holder ikke, hævder Ross Jackson, der blev mangemillionær på salget af Urtekram.

Her er et spørgsmål: Når Danmark er verdensmester i økologi, og verden efterspørger mere økologi, hvorfor er al fokus så ikke rettet ind på det?

Endnu et: Dansk landbrug har økonomiske problemer, politikere og erhvervsliv efterlyser vækstpotentialer. Hvorfor er al fokus så ikke rettet ind på et område, hvor vi allerede er verdensmestre?

Eller som den danske øko-millionær og succesfulde forretningsmand, Ross Jackson siger:

“Tænk hvis miljøområdet og økologisk produktion ikke blev udviklet på trods. Hvad ville der så ske?”.

COOPs administrerende direktør, Peter Høgsted, skrev i efteråret 2015 et indlæg, hvor han kritiserede regeringen for at neddrosle ambitionerne for økologi i Danmark.

“Det bekymrer COOP, hvis der ikke satses yderligere på økologisk omlægning og støtte hertil”, skrev han og efterspurgte en vision fra regeringen.

Direktøren slår fast, at COOP holder fast i deres visioner. Det er da også synligt på min mælkekarton, hvor der står, at  “COOP har en vision om at gøre Danmark dobbelt så økologisk og lukke en hel million flere dyr ud under åben himmel”. Erhvervslivet har altså visionerne allerede og vil holde fast i dem.

Derfor er Ross Jackson interessant, for han har allerede vist vejen og vist, at man kan tjene penge på økologi. Han repræsenterer noget af den mest revolutionære miljøtænkning og er samtidig et ærkeeksempel på en kapitalistisk succes. Han kom til Danmark i 1960’erne og blev hyret af flere af Danmarks største virksomheder, både industriforetagender og banker, herunder Mærsk McKinney Møller personligt, til at udvikle avancerede IT-baserede løsninger.

SVENSK SELSKAB KØBTE URTEKRAM FOR 215 MILLIONER

Ross Jackson blev gennem årene mere og mere optaget af miljøområdet, og i 1987 etablerede han Foreningen “Gaia Trust”, der i dag støtter et netværk af økosamfund verden over. Ross Jackson blev ekspert i valutahandel og købte forretningen Urtekram sammen med Gaia Trust.

En truende økonomisk situation blev vendt, og han solgte virksomheden i 2015 for et trecifret millionbeløb til det svenske selskab Midsona, der er en af de førende virksomheder i Norden indenfor helsekost og personlig pleje.

Bl.a. hans engagement på miljøområdet fik ham til som privatperson at støtte Alternativets valgkampagne til Folketinget med to millioner kr. grundet deres fokus på bæredygtig omstilling – som bl.a. omtalt i en artikel i JyllandsPosten i juni 2015.

ØKONOMIEN HAR ALTID VÆRET DET VIGTIGSTE ARGUMENT IMOD ØKOLOGISK PRODUKTION

Landbrug og Fødevarer udsendte den 7. december 2015 pressemeddelelse om, at “Dansk økologi hitter i udlandet”. 2014 blev endnu et rekordår med en stigning i eksporten på 12 %.

Jeg spørger Ross Jackson, hvem der i grunden kan være imod denne udvikling. Der bliver meget stille et godt stykke tid.

“Ja, hvordan kan man være imod – det ved jeg faktisk ikke”, svarer han og pointerer, at økonomien altid har været det væsentligste argument, der er blevet brugt imod økologien – men at det økonomiske regnestykke efter hans opfattelse bliver sat forkert op.

EN AHA-OPLEVELSE DA SMÅ MEJERIER OG SLAGTERIER LUKKEDE

En af Ross Jacksons aha-oplevelser da han startede sit succesfulde færd som forretningsmand i Danmark, stammer netop fra dansk landbrug. Han blev i 1968 hyret som konsulent af Landbrugsrådet til at lave en analyse af, hvad der skulle ske med danske slagterier og mejerier.

Landbrugsrådet endte med at implementere alle forslagene, der indebar en kraftig reduktion i antallet af slagterier og mejerier i Danmark. De små slagterier og mejerier lukkede i lokalsamfundene.

DE EKSTERNE OMKOSTNINGER BLEV SLET IKKE INDREGNET

“Meget senere gik det op for mig, at det, der skete, indebar et gevaldigt dilemma. Det der reelt også skete var, at når de små virksomheder lukkede, så betød det også, at lokalsamfundene omkring slagterierne og mejerierne lukkede ned. Arbejdspladserne og aktiviteterne forsvandt, men disse eksterne omkostninger blev jo slet ikke indregnet i det samlede regnskab for beslutningerne i 1968,” konstaterer Ross Jackson.

VILLE NOK DUMPE EN HEL DEL STUDERENDE FRA CBS

Hvorfor er eksemplet interessant? Jo, det er det, fordi det ifølge Ross Jackson ikke er muligt at sammenligne udgifterne mellem økologisk produktion og industrilandbrugsproduktion, når alle omkostningerne ikke bliver indregnet.

Faktisk ville Ross Jackson, hvis han var professor på CBS, nok også dumpe en hel del studerende, der ikke afskrev kapital som fx kvaliteten af grundvandet og af muldjorden i beregningen af afkast, når de sammenligner industrilandbrug og økologisk jordbrug.

“Hvis kapitalen forsvinder eller forringes, går det jo ud over forretningen”, konstaterer Ross Jackson.

Det bemærkes, at Aarhus Universitets Forskningscenter Foulum i december 2015 i en ny undersøgelse omtalt af Danmarks Radio advarede mod, at industrilandbruget udpiner den danske muld.

VAR DET DEN RIGTIGE BESLUTNING FOR NATIONEN DANMARK?

Ross Jackson understreger, at det godt kan være, at det for slagteribranchen og mejeribranchen isoleret set var en økonomisk rigtig beslutning at lukke de lokale virksomheder – men var det den rigtige beslutning for lokalsamfundene – og for nationen Danmark, hvis alle omkostningerne blev gjort op, spørger han.

Ifølge Ross Jackson bør dansk industrilandbrugs økonomiske regnskab fx også indregne udgifter til vandmiljøplaner, ligesom det bør indregnes, at dansk landbrug fortsat modtager store tilskud fra EU. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside fik dansk landbrug i 2013 7,2 milliarder kr. i støtte. Beløbet forventes i 2020 at ligge på ialt 6,6 milliarder kr.

DA PRISEN PÅ ØKOLOGISK MÆLK I 1990’ERNE BLEV SAT NED, BLEV UDVIKLINGEN AF ØKOLOGIEN SAT I GANG

Et andet spørgsmål omkring økonomi og økologi er selve prisen på de økologiske produkter hos forbrugerne.

“Da COOP tilbage i 1990’erne fra den ene dag til den anden sænkede priserne på økologiske mælk, satte det gang i udviklingen af økologien. Eksemplet er tankevækkende. Tænk hvis vi reducerede priserne på de økologiske produkter for alvor, ville alt så ændre sig?”

“Vi får nok svært ved at reducere momsen på økologiske fødevarer på grund af indviklede regler i EU, men hvorfor ikke udfordre EU, når reglerne er så indlysende forkerte? EU kan måske ikke stoppe, hvis Danmark ønsker at finde nye farbare veje for at støtte udviklingen af økologisk produktion,” spørger Ross Jackson.

HVAD MED OM ALLE GEMMER IDEOLOGIERNE LIDT TIL SIDE OG MØDES I EN NY MILJØDEBAT?

Jeg kan ikke lade være med at tænke..

Hvad med at sætte personlige forretningssucceser bag økologien sammen med beslutningstagere og erhvervsledere med det ene mål at diskutere konkrete muligheder for, hvordan succesen med økologisk produktion kan udvikles mest muligt?

Hvad med om ideologierne på alle sider af bordet blev gemt lidt til side?

Hvis den ene idelogi fx taler om ”kødfri dage, sælg din bil eller lev som Bonderøven”, den anden ideologi taler om ”det grønne går for vidt, vi er trætte af dommedagsprofetier”, den tredje ideologi taler om ”det handler om at sælge flere svin” eller den fjerde ideologi taler om noget helt fjerde.

Ja, så risikerer det at ende i, at folk råber fra hver sin side af bordet. Hvad med at mødes om den fællesnævner at sætte fuld fokus på en ny og offensiv miljødebat om, hvad vi i Danmark konkret kan gøre her og nu for at udnytte og udvikle en dansk verdenssucces endnu mere i et samarbejde mellem offentlige og private aktører bakket op af et nationalt politisk lederskab.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre – hvad er argumentet imod egentlig?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *