Hov – tør du prøve at vende debatten om forbud mod mobiltelefoner i skoler på hovedet?

Danske Skoleelever finder kampen mod mobiltelefoner i skolen for ”tosset”. Er forbud et digitalt selvmål? Skal vi tale mere om, hvordan mobiltelefoner også kan bruges i læringen og erstatte forbudsdebat med nysgerrighed og samtaler med de unge?

Blogindlæg bragt på DenOffentlige den 3. november 2018

23% af danske skoler inddrager ifølge Undervisningsministeriet nu mobiltelefoner om morgenen fra eleverne. I en artikel i BT den 10. oktober 2018 er foreningen Danske Skoleelever kritisk:

– ”Mobiltelefoner skal bruges som et aktivt redskab i undervisningen. Men det skal tilkobles digital dannelse, så man både ved, hvordan agerer med den, og hvordan man abstraherer fra den”, udtaler foreningens formand, Sarah Gruszov Bærentsen.

I en tidsalder med digital eksplosion og i Danmark som en digital frontløber nation virker det overraskende, at der ikke er mere diskussion af, hvordan mobiltelefoner også kan anvendes som en del af læringen i undervisningen.

Masser af muligheder for at anvende mobiltelefoner i undervisningen

Jeg kan ikke finde mange steder, hvor der er særlig opmærksomhed om netop dette perspektiv, selvom nogle institutioner og læringsportaler omtaler mulighederne, fx disse tre:

  1. Professionshøjskolen Absalon giver i artiklen ”Mobil læring – i tidens ånd” eksempler og links til hvor mobilen kan bruges til at tilføre spændende dimensioner til undervisningen.
  2. EMU – Danmarks Læringsportal omtaler en række eksemplerpå anvendelsesmuligheder i undervisningen.
  3. TeachThought – en amerikansk læringsportal bringer artiklen “40 simple ways to use af smartphone in the classroom”.

Måske findes der mere viden andre steder? Mange skoler og lærere har utvivlsomt allerede vigtige erfaringer, tips, tricks og faldgruber.

Uddannelse er i dag også et grænseløst læringsrum, hvor unge mennesker i deres egen bukselomme, altid, har adgang til al verdens viden, dialog, interaktive apps og værktøjer.

Skal vi forbyde det? Eller skal vi også tale om, hvordan det kan anvendes rigtigt og godt?

Lokale politikker, mobilfri zoner og fokus på tilstedevær og digital dannelse – det er kun godt 

Selvfølgelig skal der være rammer for, hvad telefoner bruges til i skolens rum. Skolers og læreres erfaringer og bekymringer skal tages alvorligt.

Lokale politikker og italesættelse af god mobilkultur er en god ide. Der er fornuft i at tale om mobilfri zoner, ligesom der skal tales om de digitale dilemmaer. Fx at mobiltelefonerne altid er en konkurrent til vores tilstedevær og koncentration.

Begreber som digital dannelse og digital sundhed er også vigtige. Og ja, vi skal alle kunne slukke for det digitale flow. Læsning, bøger og faglig fordybelse er vigtig.

Og så videre. Men de vinkler lukker jeg af her for et øjeblik. Mange taler om dette allerede.

“Enten finder vi en vej, eller også laver vi en” (citat af Hannibal, hærfører)

Savner vi at tale mere om, hvordan det ubegribeligt store mobile læringsrum også kan udnyttes på velegnet vis i skolers og uddannelsers hverdag?

Tør du prøve at vende forbudsdebatten på hovedet og tage Danske Skoleelevers synspunkter alvorligt?

På foreningens hjemmeside fremgår det af deres politik bl.a., at ”kampen mod mobiltelefoner i skolen er håbløst tosset”. Vil det være en god ide at inddrage elever og unge i samtaler om mulighederne i det mobile læringsrum?

Jeg vil foreslå:

  1. At Danmarks Evalueringsinstitut, eller andre relevante aktører, indsamler viden og indhenter erfaringer fra praksis om, hvordan mobiltelefoner kan anvendes.
  2. At de digitale indfødte, inddrages i arbejdet. Hvordan ser eleverne i de ældste klasser fx på mulighederne i mobiltelefonerne i deres skolegang.

 “Pessimister er dog de reneste tåber. De tror på det modsatte af, hvad de håber. Nej de optimister, som livet beror på, er dem som tør håbe på noget, de tror på” (citat af Piet Hein)

Tre eksempler på mobiltelefonens potentiale som et redskab kunne være:

  1. Den alternative lærer. Jeg fik en overraskelse, da jeg sad med en gymnasieelev, der ikke forstod lærerens forklaring af en vanskelig ligning. På nettet fandt hun to andre lærers forklaring på den samme ligning – og vupti. Den enkelte lærer er ikke et orakel. Matematik er svært. Måske kan andre læreres forklaringer fremme forståelsen. Mobilen giver nem adgang.
  2. Skolers sociale medier.Kan eleverne bevæge skolernes sociale medier fra ret fraværende kanaler til et pulserende miljø omkring læring og skoleliv? Kan projekter i fx klima føre til levende fortællinger og diskussioner? Kan konkrete sager i lokalområdet føre til dialog med politikere og virksomheder? Mobilen giver nem adgang.
  3. Sjove quizzer i stedet for national test. Kan fokus på karakterer og tests i perioder tones ned til fordel for, at eleverne selv udvikler faglige quizzer og tests om aktuelle faglige emner til hinanden på kryds og tværs af klasser og årgange? Mobilen giver nem adgang.

Ungdommens stemme i Danmark 2.0

Alene italesættelsen og dialogen om sådanne jordnære emner tror jeg, vil fremme målsætninger om at sætte digital dannelse og teknologiforståelse på agendaen på nye måder.

Det er et eksempel på, hvordan vi kan inddrage ungdommens stemme bedre og mere i udviklingen af vores demokratiske velfærdssamfund Danmark 2.0. Det har vi brug for mere end nogensinde i den digitale eksplosion, som vi befinder os i.

I min fritid er jeg frivillig mentor for yngre akademikere, og jeg oplever så mange dygtige og engagerede unge mennesker, at jeg ind i mellem må knibe mig selv i armen.

Er det den ungdom, vi taler om, som er blevet curlet, forkælet, skærmfikseret og selfie-selvoptaget? Så er der godt nok håb for Danmarks fremtid.

Du kan ikke undslippe morgendagens ansvar ved at undgå det i dag.” (citat af Abraham Lincoln)

At 23% af danske skoler forbyder mobiltelefoner i dag, det er ikke nødvendigvis godt. Kan et for ensidigt fokus på forbud risikere at afkoble vores skoler fra virkeligheden omkring dem?

Jeg har set en repræsentant fra en skole udtale noget i retning, at “det var godt, da mobilerne forsvandt, for så fik vi de gode gammeldags konflikter tilbage”.

Jeg tror på, at det er vejen frem at tale om god mobilkultur og rigtig anvendelse af mobiltelefoner alle steder og for alle aldre – under møder og i frokostpausen på arbejdspladsen, i S-toget, i bilen på cykelstierne og på fortorvet, under middage på restauranter og ved familiesammenkomster og – i skolernes dagligdag.

At sætte den mobile virkelighed uden for døren på vores skoler – er det nu også fremtidens løsning i Danmark 2.0?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *